Om

Foto: Rødmose Foto

Kelly Rothe

Spirituel vejleder og healer



Mit navn er Kelly Körner Rothe, jeg er 44 år gammel og bor i den lille by Smidstrup, mellem Vejle og Fredericia. Jeg er oprindeligt fra Østtyskland, hvor jeg blev født og opvokset, og i 2007 flyttede min mand og jeg til Danmark, hvor vi har etableret vores hjem og familie med to vidunderlige børn.

Min forbindelse til den åndelige verden går langt tilbage, og har altid været en del af mit liv. Som barn var jeg dog uvidende om, hvad det egentlig var, jeg oplevede. I Østtyskland, hvor troen på det åndelige ikke blev anerkendt, var det svært at forstå og bruge mine evner. Det var dog, da jeg i 1993 mistede min højtelskede storesøster, at min rejse i den åndelige verden for alvor begyndte. Jeg mærkede hendes tilstedeværelse og havde et inderligt ønske om at være tættere på hende uden selv at forlade denne verden. Jeg opdagede, at jeg kunne opnå dette gennem den åndelige verden.

En særlig oplevelse, der har haft stor betydning for mig, var, da jeg fik mit første klarsyn, hvor min farfar – som jeg aldrig havde mødt – besøgte mig. Han stod i mit køkken og forsøgte at kommunikere noget, som jeg ikke forstod med det samme. Det blev hurtigt klart, at han havde en vigtig besked til mig – noget om min far, som var alvorligt syg. Denne oplevelse blev en gave, da jeg fik mulighed for at tilbringe de sidste tre år af min fars liv sammen med ham, før han gik bort.

Jeg er født med disse spirituelle evner, som jeg har arbejdet på at forstå og udvikle gennem årene. Jeg er dybt taknemmelig for dem og føler mig tryg i min rolle som det åndelige talerør, der kan formidle vejledning fra universet til dig. Jeg ser den spirituelle vejledning som et redskab til at hjælpe dig videre i livet – som din støtte og guide. Du skal altid være den, der vælger, hvad der resonerer med dig, og hvordan du ønsker at bruge den indsigt, du modtager.


De bedste, åndelige hilsner,
Kelly Körner Rothe